24 Maj 2018
Velkommen til Gynækolog Hanne Rudbeck

Spiraloplægning

 

Generel information:

Spiraloplægning kræver henvisning fra din egen læge.

Spiraler oplægges bedst indenfor 10 dage efter at din menstruation er begyndt.
Kontakt os derfor venligst hurtigst muligt efter starten af din blødning enten via tidsbestillingen her på nettet (under fanen "kontakt klinikken") eller ved at ringe til sekretæren i tidsrummet for tidsbestilling.
Husk at oplyse datoen for starten af din menstruation!
Pga. vores venteliste er det ikke altid muligt at finde en tid til dig til spiraloplægning - men vi gør, hvad vi kan! .

Forberedelse
Man kan af og til opleve menstruationslignende smerter efter oplægning af en spiral.
Du kan derfor med fordel tage 1 g Paracetamol (f.eks. 2 stk. Pamol) og 600 mg Ibuprofen (f.eks. 3 stk. Ipren) 1 time før du skal have oplagt spiralen.
Dette er især vigtigt, hvis du ikke tidligere har født børn.

Priser på spiraler:

Kobberspiral (Nova T) 300 kr.


Hormonspiral (Mirena) 1300 kr.

"Mini-hormonspiral" (Jaydess) 1300 kr

"Mini-hormonspiral" (Kyleena) 1300 kr

Du kan også selv medbringe en spiral.


Specielt vedr. hormonspiraler

Vær opmærksom på, at der lige er kommet en ny type hormonspiral, Kyleena.

Der findes således nu 3 typer hormonspiraler.

Jaydess spiralen kan ligge i 3 år. Jaydess spiralen har et tyndt indføringshylster og er også den mindste spiral. Dette kan nogen gange være en fordel, hvis du er meget ung og ikke har født børn. 

Kyleena har samme tynde indføringshylster som Jaydess. Den kan ligge i 5 år. Den er også velegnet til kvinder som ikke har født.

En Mirena spiral kan bruges af både unge og ældre kvinder - hvadenten man har født børn eller ej.

Hormonindholdet i blodbanen er i store træk det samme ved alle 3 hormon spiral typer. Det er meget lavt, og uden risiko for eksempelvis blodprop eller kræft.

Kobberspiralen er selvfølgelig også uden risiko for blodpropper og kræft.